Assads fald er endnu et nederlag for Israels største fjende

Den dramatiske udvikling i Syrien med Assads fald er naturligvis noget, som man i Israel er meget opmærksom på.

Mange medier har beskrevet, at der ved første øjekast er en positiv ting at tage med set fra et israelsk perspektiv.

Assad og hans regime var allieret med to af Israels største fjender, nemlig Hizbollah og Iran. Denne alliance betød blandt andet, at Iran kunne bruge Syrien i sin kamp mod Israel. Det har de gjort ved at transportere våben fra Iran til Hizbollah i Libanon samt ved at smugle våben ind på Vestbredden via Jordan. De har også kunnet transportere soldater frem og tilbage og ikke mindst udstationere militser på syrisk jord. Syrien har med andre ord været en nøglebrik i Irans kamp mod Israel. Og den brik er nu forsvundet.

Den næste mulige konsekvens er selvfølgelig, at de nye magthavere i Syrien på et tidspunkt vil rette sit skyts mod Israel. Det er trods alt islamistiske grupper, der leder an i oprøret.

Derfor har Israel også angrebet våbendepoter og ødelagt nogle af de farlige våben, som Assads regime var i besiddelse af, og som israelerne ikke ønsker, falder i de forkerte hænder. Det er dog ikke formodningen, at Israel vil blive truet af de nye magthavere i Syrien i den nærmeste fremtid. De har rigeligt at gøre med at få kontrol over landet og det kaos, der nu er opstået.

Syriens faldne diktator, Bashar Al-Assad. (Foto: Kremlin.ru)

7. oktober har svækket Iran

I Israel ser man i høj grad udviklingen som en direkte konsekvens af Hamas’ terrorangreb 7. oktober 2023.

Hamas’ håb var, at angrebet ville føre til et endnu større angreb, hvor Hizbollah og Iran og houthierne sammen med Hamas ville gøre en ende på Israel. Men det er gået den stik modsatte vej.

Hamas er i høj grad nedkæmpet i Gaza. Da Israel i september for alvor satte foden ned over for Hizbollahs konstante raketaffyringer, førte det til, at den libanesiske terrorgruppe i dag er kraftigt svækket, og stort set hele lederskabet er elimineret – lige som store dele af deres raketlager. Også det israelske angreb på Iran i efteråret svækkede regimet og afslørede iranernes svaghed.

Som journalist Lazar Berman skriver, så kan Hizbollahs og Irans mislykkede krig mod Israel meget vel have været en medvirkende årsag til, at de syriske oprørere så sit snit til at vælte Assad. Assads anden store støtte, Rusland, er samtidig travlt optaget af krigen i Ukraine, så på den måde har den syriske diktator været isoleret og sårbar.
Premierminister Netanyahu har da også været ude og tage sin del af æren for Assads fald.

»Det er et direkte resultat af vores angreb mod Iran og Hizbollah, Assad-styrets primære støtter,« lød det fra Netanyahu.

Uanset hvad kan man i hvert fald konstatere, at Iran nu står endnu svagere. Deres primære investeringe har væet i Hizbollah og Assads Syrien. Og begge lidt store nederlag.

Tyrkiets rolle

En af de ting, som bliver spændende at følge, er, hvordan Tyrkiet vil bruge udviklingen. Præsident Erdogan ses som en stor fjende af Israel. Han sympatiserer blandt andet med Hamas. Og Tyrkiet støtter flere af de sunnimuslimske oprørsgrupper, der har væltet Assad. Vil Tyrkiet bruge situationen og deres store indflydelse til at bekrige Israel?

Det tror Lazar Berman umiddelbart ikke. Han skriver, at scenen nu er sat for et slag mellem Iran og Tyrkiet på syrisk jord. Og i den forbindelse »kunne Tyrkiet godt bruge Israels efterretninger og militære hjælp,« skriver han og spekulerer dermed i, at situationen kan føre til en form for strategisk samarbejde mellem Israel og Tyrkiet.