Det Palæstinensiske Selvstyre i krig mod terrorgrupper på Vestbredden
Der er uro på Vestbredden. Men ikke kun mellem israelske sikkerhedsstyrker og palæstinensere eller mellem ekstremistiske bosættere og palæstinensere. Den seneste tid er der også udbrudt kampe mellem Det Palæstinensiske Selvstyre og palæstinensiske terrorgrupper, primært Hamas og Islamisk Jihad.
Selvstyrets styrker, som samarbejder med de israelske styrker om sikkerheden i området, er ikke populære i den palæstinensiske befolkning. Særligt i den nordlige del af Vestbredden har Hamas stor opbakning, og her er mange terrorceller. Israel har længe bekæmpet dem – men nu optrapper Selvstyret også kampen mod dem. Det er især sket de seneste uger, især i byerne Nablus, Jenin og Tulkarem.
Drab på 19-årig
Mandag den 9. december dræbte styrker fra Selvstyret en 19-årig mand og sårede hans bror. De var tilsyneladende ubevæbnede og blev skudt på klos hold med hænderne i vejret. Det kan man se i en video, blandt andet på X.
Drabet har ikke ligefrem stilnet stormen, og mange palæstinensere er rasende på Selvstyret. En anden video, som har cirkuleret på sociale medier, viser en ansat i Selvstyret, der erklærer, at han ikke længere vil have noget med dem at gøre og forlader sin stilling.
Lørdag skete der så endnu et drab i Jenin, da Selvstyret dræbte en leder fra Islamisk Jihad.
Vil Selvstyret køres i stilling i Gaza?
Ifølge Moshe Milshtein, der leder Forum for Palæstinensiske Studier ved Tel Aviv Universitet, er det ikke tilfældigt, at Selvstyret skruer bissen på netop nu. Han ser det som en reaktion på Assads fald i Syrien. »Folk på Vestbredden siger, at når én diktator (Selvstyrets leder, Mahmoud Abbas) ser, hvad der sker med en anden (Assad), så beslutter han sig for, at han ikke vil lide samme skæbne,« siger han til The Times of Israel.
Han mener altså, at Abbas forsøger at fastholde magten og forhindre, at de palæstinensiske terrorgrupper lader sig inspirere af de syriske grupper og forsøger et kup.
Samtidig med kampene på Vestbredden har der de seneste måneder været flere møder og forhandlinger mellem Hamas og Fatah, som er tæt knyttet til Selvstyret. I november blev de enige om at danne en komite, der skal have opsyn med de kommende magthavere i Gaza (som man ikke ved, hvem bliver).
Ifølge Milshtein er det meget muligt, at Hamas og Fatah kan finde enighed om, hvordan de kan styre Gaza sammen. Selvstyret vil givetvis indtage de magtfulde positioner, mens Hamas håber at kunne bevare en vis uformel indflydelse.
Men det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad Israel vil tillade. Og her er Selvstyrets operation mod terrorgrupperne på Vestbredden relevant. For hvis Selvstyret kan generobre magten i Jenin og Nablus og slå terrororganisationerne ned, så vil de på den måde vise, at de kan kontrollere et stort område, hvor store dele af befolkningen ikke kan lide dem. Akkurat som det vil være tilfældet i Gaza. Hvis det kan overbevise USA om, at det vil være en god ide at indsætte Selvstyret som magthaver i Gaza, så kan det lægge et pres på Israel.
Den israelske regering er ikke interesseret i, at Selvstyret får magten. Slet ikke med den korrupte Mahmoud Abbas i spidsen. Men hvis den kommende præsident, Donald Trump, ser anderledes på det, så kan det være til Selvstyrets fordel. Og måske i sidste ende også til fordel for Hamas, som – via en aftale med Selvstyret – vil kunne få en mere uformel rolle at spille.
Stadig tro på en aftale
Alt dette kræver i første omgang, at der indgås en aftale mellem Israel og Hamas om våbenhvile og løsladelse af gidsler.
Forhandlingerne er genoptaget, og det forlyder fortsat, at der er en vis tro på, at det kan lade sig gøre denne gang. Dog er der sandsynligvis tale om en aftale, der kun vil give en midlertidig våbenhvile og også kun få føre til løsladelse af nogle af gidslerne.
Der er dog også partier i Israels regering, der ikke ønsker en aftale med Hamas. De vil i stedet etablere israelske bosættelser i Gaza, men Netanyahu har flere gange afvist, at det kan komme på tale.