Højesteret: Ultraortodokse kan ikke fritages for værnepligt

I denne uge kom Israels Højesteret med en afgørelse, som markerer en milepæl. Siden 1970’erne har ultraortodokse mænd kunnet blive fritaget for værnepligt, hvis de i stedet studerede på toraskole – de såkaldte yeshivaer.

Men det er slut nu. Højesteret har nemlig sagt klart og tydeligt, at der ikke længere er er grundlag i loven til at fritage de unge religiøse mænd.

Det er en lang historie – her er den korte version: I 2012 vurderede Højesteret, at den lov, der fritog de ultraortodokse for militærtjeneste, var ugyldig, fordi den var diskriminerende ved at give en permanent særlov for en særlig gruppe. Retten pålagde regeringen at komme med en ny lov. Den kom så i 2017 (i mellemtiden var de stadig fritaget for tjeneste) – men den blev også vurderet ugyldig af Højesteret. Efter flere udsættelser udløb fristen for at komme med en ny lov i 2023. Her valgte Netanyah-regeringen så egenhændigt at udstede en instruks til hæren om, at de ikke skulle indkalde ultraortodokse.

Nu har Højesteret så afgjort enstemmigt, at den instruks var ulovlig – og at hæren straks skal begynde at indkalde ultraortodokse mænd.

En langsom optrapning

Der er cirka 63.000 ultraortodokse i den aldersgruppe, der er værnepligtig. Men hæren kan naturligvis ikke indkalde dem alle med det samme. Rigsadvokaten i Israel har sagt, at der i det nuværende ”indkaldelsesår”, som man opererer med i Israel, skal indkaldes 3.000.

Afgørelsen er en foreløbig kulmination på en mangeårig strid, der virkelig har skabt uenighed i befolkningen. Mange sekulære mener, at de ultraortodokse længe har svigtet landet. Især fordi nogle efter sigende bruger toraskolen som et alibi og kun er indskrevet der for at kunne undgå militærtjeneste.

Samtidig mener rabbinerne, at studiet af Toraen er noget af det allervigtigste for staten Israel og dens identitet. De mener også, at det er problematisk at tjene i hæren, fordi det vil gøre det svært at overholde for eksempel sabbatten.

Der har længe været ultraortodokse mænd i hæren. Men de har været der, fordi de selv har valgt at aftjene værnepligt. I fremtiden bliver det altså obligatorisk. Ultraortodokse kvinder kan søge om fritagelse af religiøse grunde. Dette betragtes ikke som så kontroversielt, som når det handler om mændene. Og de ultraortodokse kvinder er i det hele taget ikke en del af den ophedede diskussion, som har kørt i Israel i mange år, og som nu for alvor er blusset op igen.

Et betændt emne

Det er uklart, hvilke konsekvenser beslutningen for, når det gælder regeringssamarbejdet. De to ultraortodokse partier, Shas og Forenet Tora-Jødedom, er begge en del af Netanuyahus regering.

En helt central del af Netanyahus ”betaling” til de ultraortodokse for deres støtte har været en lovgivning, der sikrer økonomisk støtte og militærfritagelse til de ultraortodokse. Nu er begge dele måske væk. Men det lader ikke til, at de to partier truer med at trække sig fra regeringen.

Når det gælder den økonomiske del, så har Højesteret også besluttet, at toraskolerne ikke længere kan få økonomisk tilskud for de elever, som har en alder, hvor de kan aftjene værnepligt. Det vil sige, at toraskolerne ikke længere kan få økonomisk tilskud for de mange unge ultraortodokse mænd, der ikke indkaldes nu og her, og som vælger at gå på toraskole.