Israel er ikke trygge ved atomforhandlinger

I lørdags var der forhandlinger mellem Iran og USA i Oman. De var centreret omkring Irans omstridte atomprogram. Iranerne er meget tæt på at have færdiggjort den proces, som skal til for at udvikle atomvåben. Regimet i Iran har åbent sagt, at de ønsker Israels udslettelse, og derfor kan Israel naturligvis ikke acceptere, at iranerne får atomvåben.

Også Donald Trump har sagt tydeligt, at Iran ikke kan få lov at komme i besiddelse af sådan et våben.

Det var bemærkelsesværdigt, at forhandlingerne ikke kun foregik indirekte, hvor en mægler (fra Oman) rendte frem og tilbage mellem to rum, hvor de respektive delegationer sad. Til sidst sad USA’s chefforhandler Steve Witkoff ansigt til ansigt med Irans udenrigsminister Abbas Aragchi.

Efter forhandlingerne har både Iran og USA omtalt dem som konstruktive. Det er planen, at de skal mødes igen lørdag den 19. april.

Israel afventer nervøst

Det tyder på, at både Iran og USA er interesseret i en aftale. Det vil være en aftale, der sætter store begrænsninger på det iranske atomprogram og samtidig fjerner nogle af de økonomiske sanktioner, som USA har indført over for Iran.

Spørgsmålet er bare, om Iran vil gå med til USA’s krav, som uden tvivl bliver meget større, end de var, da USA tilbage i 2015 indgik en lignende aftale med Iran. Den aftale trak Trump USA ud af i 2018.

Så selvom begge parter gerne vil have en aftale, er det altså ikke sikkert, at der kommer en. Og det er lige præcis det udfald, den israelske regering håber på.

For hvis aftalen kommer, ja, så kan Israel umuligt angribe de iranske atomkraftværker. Derudover vil iranerne kunne bruge tiden til at opruste, efter at Israel i 2024 formåede at ødelægge store dele af det iranske missilforsvar. Det forlyder også, at Iran er i færd med at bygge nye atomfaciliteter, som er så langt under jorden, at de vil være umulige at ødelægge med bombeangreb fra luften.

Trump har sagt, at hvis ikke Iran går med til amerikanernes krav, så vil han overveje et direkte angreb på de iranske atomanlæg. I Israel mener man, at tiden til et sådant angreb vil være god. Som nævnt fordi det iranske forsvar er kraftigt decimeret. Og også fordi iranerne er så tæt på at have atomvåben, at det måske er nu eller aldrig. Hvis først iranerne får en atombombe, vil den naturligvis være en stor afskrækkelse, hvad angår et potentielt angreb fra Israel og USA.

Selv hvis der bliver indgået en aftale, stoler Israel ikke på, at iranerne vil undlade at forsøge at udvikle atomvåben.

Trumps utålmodighed

Den amerikanske præsident har sagt, at han forventer en afklaring inden for to måneder. Han har også sagt, at »vi vil træffe en beslutning om Iran meget snart«.

Noget tyder på, at Trump har urealistiske forventninger til, hvor lang tid det tager at blive enige om en aftale. Aftalen fra 2015 var mange år undervejs.

Men det kan også være, at Trump ganske enkelt har tænkt sig at give iranerne en pistol for panden og sige »enten tager i den her aftale, eller også bliver det værst for jer selv«. Han har jo for vane at gøre tingene på sin egen måde, og her er der altså lagt op til, at der skal gøres kort proces.