Kommer der en gidselaftale, inden Trump tager over?
Om en uge får USA ny præsident. Og Donald Trump har sagt, at han forventer, at der er blevet indgået en aftalen mellem Israel og Hamas om løsladelse af gidslerne inden da. Ellers vil ”helvede bryde løs”.
Trump har dog ikke villet uddybe, hvad det mere konkret betyder. Men i Israels ører lyder det ifølge kilder tæt på regeringen som en tilladelse til at bekæmpe Hamas og Gaza endnu hårdere, end man allerede gør.
Men disse spekulationer må vente til næste uge. Denne uges helt store spørgsmål er, om der endelig kommer en aftale, der vil få i hvert fald nogle af de tilbageværende 98 gidsler befriet. Der er (som der har været før) positive meldinger om, at en aftale er ”tæt på”. Og i weekenden sendte Netanyahu de øverste repræsentanter til Doha i Qatar – blandt andet Mossad-chef David Barnea, hvilket i sig selv er et positivt tegn.
Gennembrud natten til mandag
Mandag morgen siger israelske kilder, at der i løbet af natten har været et gennembrud i forhandlingerne. Israelske Kanal 12 siger, at der er tale om en ”dramatisk” udvikling.
Mange andre kilder har også udtalt sig, og der er lidt forskellig ordlyd i udmeldingerne. Men fælles for dem alle er, at der er en tro på, at der kan komme en aftale inden 20. januar.
Qatar – som er en af mæglerne – har efter sigende afleveret et færdigt aftaleudkast til både Israel og Hamas, og nu afventer man så svaret. Det lader til, at man forventer, at Israel godkender den aftale. Det store spørgsmål er så, om Hamas accepterer.
Èn kilde siger, at de næste 24 timer bliver afgørende. Andre kilder siger, at der vil gå et par dage, før der foreligger en endelig afklaring.
Tre faser, der kan afslutte krigen
Grundlaget for aftalen er det stadig det, som Joe Biden præsenterede tilbage i maj 2024. Nemlig tre faser, hvor alle gidsler løslades og Israel trækker sig ud af Gaza. Det har dog længe været et israelsk krav, at man vil bevare en militær tilstedeværelse i Gaza. Det er uklart, hvad der står om det i den aftale, Qatar har givet parterne til godkendelse.
En mulighed, som der er talt en del om, er, at Israel går med til første fase, hvor mere end 30 gidsler forventes at blive løsladt. Men at man så vælger at fortsætte kampene mod Hamas efter det. Sådan at fase to og tre ikke bliver til noget.
Hvad bliver konsekvenserne for regeringen
Et ubesvaret spørgsmål er, hvad de to nationalreligiøse partier i regeringen vil gøre, hvis en aftale indgås. Både Jødisk Styrke (med Itamar Ben Gvir) og Religiøs Zionisme (med Bezalel Smotrich) er imod en aftale, der afslutter krigen, og hvor mange palæstinensiske fanger løslades.
Senest har Smotrich sagt, at han ikke vil være med i det, han kalder ”en overgivelsesaftale”. Det bliver dog næppe svært for Netanyahu at få flertal for aftalen, da oppositionen nok vil støtte den. Spørgsmål er i stedet, om Smotrich eller Ben Gvir kunne finde på at trække støtten til regeringen.
En kilde har fortalt det israelske medie Walla, at Ben Gvir forventes at forlade regeringen, hvis det sker. Men hvis Smotrich ikke gør, kan regeringen godt overleve.
Mange israelere er af den overbevisning, at Netanyahu ikke vil indgå en aftale med Hamas, hvis han tror, det medfører regeringens fald. Ud fra den analyse kan man sige, at gidslernes skæbne i høj grad ligger i Smotrichs hænder. Det skaber naturligvis en vis skepsis, når Smotrich netop har udtalt, at man bør ”besætte og rydde hele Gaza” og ”åbne Helvede for Hamas” – sådan at det fører til overgivelse og løsladelse af gidslerne.
Det skal dog også nævnes her, at Smotrich og hans parti i mange meningsmålinger ligger under spærregrænsen. Så hvis han trækker støtten til regeringen, kan han meget vel også trække tæppet væk under sit eget parti.
Et andet scenarie kan være, at Smotrich godkender første fase, men at han så kræver, at kampene genoptages herefter.
Derfor er der måske et håb om, at der kan blive indgået en aftale inden 20. januar. Selv om der har været positive meldinger mange gange før, så er det alligevel fornemmelsen, at en aftale aldrig har været tættere på end nu.