Netanyahu fyrer forsvarsminister Gallant – for anden gang

På en aften, hvor valget af den næste amerikanske præsident fyldte alle overskrifter, annoncerede Israel premierminister, Benjamin Netanyahu, at han havde valgt at fyre Israels forsvarsminister, Yoav Gallant. Der har længe været rygter om, at Netanyahu ville fyre ham, fordi Gallant på flere punkter ikke er enig i den måde, Netanyahu har ledt Israel og krigen på siden 7. oktober 2023.

Faktisk er det ikke første gang, Netanyahu fyrer Gallant. Det gjorde han også i foråret 2023, hvor forsvarsministeren opfordrede til at træde på bremsen i forbindelse med regeringens retsreform, fordi Gallant vurderede, at det gik ud over Israels sikkerhed. Mange soldater i reserven nægtede nemlig at stille sig til rådighed for hæren i protest. Men fyringen blev aldrig effektueret på grund af enorme spontane protester landet over. Denne gang kommer Netanyahu ikke til at fortryde.

Netanyahu sagde tirsdag, at beslutningen skyldes »mangel på gensidig tillid«. Men skylden for krisen mellem de to blev udelukkende lagt på Gallant. »Jeg har mange gange forsøgt at bygge bro over kløften, men den blev ved med at blive større,« lød det i en video, der blev optaget, kort efter at Gallant fik fyresedlen. I videoen sagde Netanyahu også, at Gallants uenigheder med Netanyahu blev noteret hos Israel fjender. »Vores fjender nød det og drog stor fordel af det,« lød den hårde anklage.

På Netanyahus højre side sidder den nu tidligere forsvarsminister Yaov Gallant. På hans venstre side ses hærchef Herzi Halevi, som ifølge rygterne også risikerer en fyreseddel. (Foto: GPO/Kobi Gideon)

Gallant fremhæver tre grunde til fyring

Et par timer senere afholdt Yoav Gallant så et pressemøde, hvor han pegede på tre grunde til, at han blev fyret.

Den første handler om, at Gallant er imod de ultraortodokses fritagelse for militærtjeneste.
Israel har hårdt brug for flere værnepligtige, siger han, og derfor duer det ikke, at så stor en befolkningsgruppe ikke aftjener værnepligt. Men Netanyahu vil gerne tilfredsstille sine ultraortodokse støttepartier, og derfor forsøger han at sikre, at (de fleste) ultraortodokse mænd kan blive fritaget – selvom Højesteret tidligere på året afgjorde, at en sådan fritagelse ikke var lovlig. Med Gallant af vejen har Netanyahu lidt bedre kort på hånden i sin kamp mod Højesteret og sin kamp for at bevare den ultraortodokse støtte.

Den anden grund handler om gidslerne i Gaza.
Gallant mener, at Israel burde have strakt sig meget længere for at nå en aftale med Hamas om løsladelse af gidsler og en afslutning på krigen. Også selvom det måtte betyde, at Hamas overlevede som organisation i Gaza. På pressemødet tirsdag sagde han: »De gidsler, som dør, kan vi aldrig få tilbage. Der vil aldrig blive tilgivelse for at svigte gidslerne. Det vil blive et kainsmærke på det israelske samfund og på dem, som leder an på denne forkerte vej.«

Gallant ligger nogenlunde på linje med hærchef Herzi Halevi og lederne af Israels efterretningstjenester i spørgsmålet om gidslerne. I den forbindelse går der også rygter om, at Netanyahu planlægger at fyre Halevi samt Ronen Bar, der er chef for Shin Bet.

Også på dette punkt er der en forbindelse til Netanyahus støttepartier, nemlig de nationalreligiøse. De to partier med Itamar Ben Gvir og Bezalel Smotrich i spidsen er modstandere af en aftale med Hamas. Og derfor bliver Netanyahus forhold til dem lidt mindre besværlig, nu hvor Gallant og hans krav om en aftale er væk.

Den tredje grund, som Gallant nævnte tirsdag aften, er, at han kræver en statslig undersøgelse af hændelserne 7. oktober.
En undersøgelse, der skal klarlægge, hvilke fejl der blev begået, og hvem der svigtede sit ansvar på hvilke områder. Men Netanyahu har modsat sig en sådan undersøgelse. Netanyahus kritikere mener, at det skyldes, at en sådan undersøgelse vil pege på Netanyahu selv som en af dem, der svigtede.

Alle disse tre spørgsmål handler ifølge Netanyahus kritikere om, at Netanyahu mest af alt tænker på at beholde magten. De to første handler om at bevare støtten fra de ultraortodokse og de nationalreligiøse. Og det tredje handler om at fralægge sig ansvaret for 7. oktober.

Hvad sker der nu?

I første omgang betyder det, at Israel Katz bliver ny forsvarsminister. Han er loyal over for Netanyahu og forventes ikke at gøre noget, som Netanyahu ikke bakker op om. Katz har langtfra den samme militære erfaring, som Gallant har. Katz forlader dermed sin post som udenrigsminister. Den overtages af Gideon Sa’ar, der for nylig forlod oppositionen for at blive en del af regeringen.

Mange frygter, at rokaden mindsker chancen for at få gidslerne løsladt.
Tirsdag aften var titusindvis af israeler på gaden forskellige steder i landet for at vise deres utilfredshed med fyringen. Det er mange, men slet ikke så mange som i foråret 2023, hvor demonstranterne altså fik Netanyahu til at trække sin fyring tilbage.

Det bliver interessant at følge reaktionerne de kommende par dage. Man kan meget vel forestille sig, at demonstrationerne mod Netanyahu vil vokse.

Heftig kritik

Mens der blandt regeringspartierne er glæde over fyringen af Gallant, så er der ikke overraskende det modsatte hos oppositionen. Yair Lapid kalder det »en vanvittig handling« og siger, at »Netanyahu sælger Israels sikkerhed og IDF’s soldater for sin egen skammelige politiske overlevelse«.

Benny Gantz er enig med Lapid og siger, at fyringen handler om »politik på bekostning af national sikkerhed«.

gså The Times of Israels chefredaktør, David Horovitz, raser over beslutningen og siger, at Netanyahu kun tænker på sin politiske overlevelse. Han skriver, at »Netanyahus uansvarlige og samvittighedsløse beslutning om at fyre en modig, principfast og patriotisk forsvarsminister midt i en bitter krig« og hans »underminering af den interne sammenhæng, som Israels modstandskraft er så afhængig af«, er en gave til Israels fjender.