Præsidenten og pårørende arbejder for samlingsregering

Siden israelske styrker fandt ligene af seks gidsler i en tunnel i Gaza 31. august, har der været et øget internt pres i Israel på regeringen. Over en halv million mennesker har været på gaden med budskabet om, at de vil have en våbenhvileaftale, så de 101 gidsler (nogle levende, nogle døde), som stadig er i Gaza, kan komme hjem.

Forsøger at etablere samlingsregering

Som et led i den kamp bliver der gjort et forsøg på at presse Netanyahu og oppositionspartier til at danne en samlingsregering. At man ønsker sådan en, skyldes, at der i den nuværende regering er to nationalreligiøse partier, som helt åbent siger, at de ikke vil have en aftale med Hamas.

Mandag sagde Israels præsident, Isaac Herzog, at »det politiske system må forene sig med al kraft« for at få gidslerne hjem. Det forlyder, at Herzog har holdt møder med politikere fra både regeringspartierne og oppositionspartierne. Han arbejder på en løsning, hvor regeringen kan udvides med partier fra oppositionen med det formål at lette vejen til en aftale.

Det samme gør nogle af de pårørende til gidslerne. Også de har efter sigende holdt flere møder med politikere fra begge sider.

Hvad er mulighederne?

Umiddelbart er der ikke så stor chance for, at en samlingsregering vil se dagens lys foreløbig. Noget, der dog kunne tale for, er, at de to ultraortodokse partier i regeringen muligvis også er interesseret i at sætte de nationalreligiøse partier (og i særdeleshed Itamar Ben Gvir, som for nylig har sagt, at han støtter jødisk bøn på Tempelpladsen) uden for indflydelse. Hvis de ultraortodokse truer med at forlade regeringen, som den er nu, kan det måske presse Netanyahu til at overveje nye konstellationer.

Men: Yair Lapid, der er leder af oppositionspartiet Yesh Atid, siger, at han allerede 7. oktober tilbød Netanyahu at gå ind i regeringen – under forudsætning af at de nationalreligiøse partier ikke længere var en del af den.

Det afslog Netanyahu dengang, og det gør han stadig. Problemet for Netanyahu er, at hvis han erstatter de nationalreligiøse med nogle af centrumpartierne (fx Lapids parti og Benny Gantz’ parti, National Samling), så er det ikke sikkert, at hans flertal holder meget længere end våbenhvileaftalen – hvis den da overhovedet bliver indgået i sådan et scenarie.
Derfor er det meget usandsynligt, at Netanyahu vil støde sine nationalreligiøse støttepartier væk ved at slå sig sammen med nogle mere midlertidige støttepartier fra oppositionen.

Nationalreligiøs minister: Tid til at handle sammen

Spørgsmålet er, om Herzogs og de pårørendes møder kan ændre noget. For hvad hvis menige medlemmer af Netanyahus Likud, de ultraortodokse partier eller de nationalreligiøse partier bliver overbevist om, at en bredere regering er vejen frem?

Det kan ikke udelukkes. Tirsdag indikerede Ofir Sofer, der er minister og tilhører Ben Gvirs parti, at han er uenig med sit partis linje. »Vi vil være nødt til at tage store beslutninger for Israel. (…) Det er tid til sammenhold og til at handle sammen,« sagde han.

Indtil videre holder Netanyahu sammen på en regering, hvor der ikke er flertal for en våbenhvileaftale. Men presset på ham er stort, og det lader til at vokse for hver dag, der går.

Samtidig skal det tilføjes, at det er meget usikkert, om Hamas’ øverste leder, Yahya Sinwar, overhovedet ønsker en aftale. Selv med en samlingsregering, der er villig til at strække sig endnu længere i forhandlingerne, er det derfor langtfra sikkert, at de 101 gidsler kan befris gennem en aftale.