Bibelens troværdighed og arkæologien

Af Johnny Tidemand

Sådan er det bare!

Der er nogle ting i denne verden, man bare skal tro på, hvis man ikke vil regnes for naiv og useriøs. Det gælder for eksempel evolutionsteorien. Vover man at sige højt, at man ikke tror på den, smiler folk sødt til én og tager ikke mere det, man siger, seriøst. For evolutionsteorien regnes i almindelighed for en endegyldig sandhed, uanset hvor mange der sætter spørgsmålstegn ved den.

Med hensyn til Bibelen som historisk kilde er vi oppe imod noget lignende. Jeg har ofte hørt indvendingen: »Videnskaben har masser af gange bevist, at Bibelen ikke holder.« Det bemærkelsesværdige er, at diskussionen derpå slutter brat. Man behøver ikke engang at argumentere for, hvorfor man mener, Bibelen er historisk utroværdig, for det synes at være en kendsgerning. Ligesom med evolutionsteorien.

Men jeg tror faktisk på Bibelen som historisk dokument, og jeg vil gerne dele et par af mine overvejelser og argumenter med dig, men kun et par, for det er et stort emne.

To afgørende spørgsmål

To afgørende spørgsmål inden for bibelsk arkæologi er: »Hvornår skete det?« og »har vi navne på personer og byer?« Svarene på de spørgsmål afgør ofte, om et arkæologisk fund kommer til at styrke eller svække Bibelens historiske troværdighed. I det følgende vil jeg med to eksempler give en smagsprøve på vigtigheden af det arkæologiske arbejde.

Udvandringen fra Egypten - hvornår?

Ifølge 1. Kongebog 6,1 udvandrede de israelitiske slaver fra Egypten, 480 år før kong Salomo begyndte at bygge templet i Jerusalem, hvilket han gjorde i 966 f.Kr. Derfor har man traditionelt sagt, at udvandringen fandt sted i år 1446 f.Kr.

Men 2. Mosebog 1,11 fortæller, at slaverne byggede byerne Pitom og Ramses. Byen Ramses er opkaldt efter Farao Ramses II, som først levede i 1200-tallet f.Kr. Bl.a. derfor mener mange forskere ikke, at israelitterne kan være udvandret i 1446, altså cirka 200 år før Ramses levede.

Om byen Ramses ved vi, at der fra cirka 1850 f.Kr. lå en landsby på stedet, som var beboet af kana’anæiske hyrder. Landsbyen voksede snart til en stor by og fik navnet Avaris. Mellem 1550 og 1450 f.Kr. var der heftig byggeaktivitet, især af militær art. Avaris blev meget pludseligt opgivet cirka 1450 f.Kr. og lå stille i omkring 150 år. Man har fundet et lille palads med gravmæle fra landsbyens tidligste tid, som afslører en kana’anæisk/semitisk beboer, som har haft en meget høj status ved det egyptiske hof.

Årstallene, landsbyen, de fremmede hyrder og embedsmanden passer alt sammen rigtig fint med beretningerne om Josef og hans familie, der kom til Egypten cirka 1850 f.Kr., hvor deres efterkommere blev tvunget til at bygge forrådsbyer (militære byer) og siden udvandrede i 1446 f.Kr; nøjagtigt som 1. Kongebog 6,1 fortæller.
Meget peger derfor på en tidlig udvandring. Men hvordan kom byen så til at hedde Ramses? Et forsigtigt gæt er, at der oprindeligt kan have stået Avaris, men at man senere har opdateret bynavnet, så læseren ville vide, hvilken by der var tale om. Ligesom vi i dag alle kender byen Skt. Petersborg, men stort set kun dem over 40 år husker, at den engang hed Leningrad.

Kong David - jagten på et navn

Da jeg studerede teologi for 15 år siden, var der på de danske universiteter almindelig enighed om, at Bibelens kong David aldrig havde levet. Og hvis han havde levet, var han en lokal stammehøvding uden særlig betydning. Man troede ikke på kong David, fordi man ikke mente, der fandtes bevis for, at han har eksisteret. Selv undrede jeg mig over denne skråsikkerhed. Man kunne vel nøjes med at sige, at man var usikker.

Siden min studietid er der dog fundet flere vidnesbyrd om David og hans kongerige, så det er blevet vanskeligt at komme uden om ham. Det gælder for eksempel Tel Dan-stelen: et sejrsmonument, hvor en aramæisk konge cirka 140 år efter Davids tid nævner, at han har besejret »kong Akazja af Davids Hus«. Har der eksisteret et dynasti, der kaldtes Davids Hus, må der også have været en kong David. Et andet eksempel, jeg vil nævne, er Khirbet Qeiyafa, en fæstningsby 40 kilometer fra Jerusalem. Tidspunktet er nøjagtigt det samme som Bibelens kong David, og stedet og byggestilen giver kun mening, hvis det er bygget af en stærk centralmagt, hvilket også peger i retning af kong David.

Disse fund har i høj grad været med til at ændre synet på Bibelens kong David og har styrket tilliden til, at Bibelen taler sandt. Der er naturligvis meget, vi stadig ikke kan bevise, når det gælder Bibelens beretninger om kong David, men disse eksempler viser, hvordan arkæologiske fund hele tiden er med til at underbygge Bibelens beretninger

Intet fund modsiger Bibelen - tværtimod!

Jeg vil slutte med at give ordet til Bryant Wood, en kendt bibelarkæolog[1]:

»Mig bekendt er der ingen arkæologiske fund, der modsiger Bibelens fortælling. Problemet er, hvordan folk tolker de arkæologiske fund.

Mange vil ikke bruge tid på at søge efter mulige sammenhænge [mellem arkæologi og Bibelen], men [det vil] en person som mig selv – jeg har stor respekt for Bibelen, og derfor er jeg villig til at bruge tid og energi på at søge efter sammenhængene. Og der er masser!«

Nysgerrig efter mere?

På bibelskarkaeologi.dk kan du læse meget mere om spændende fund.