Discipelskole og Yad va Lev for unge er aflyst i efteråret

Da Udenrigsministeriet fortsat fraråder alle ikk-nødvendige rejser til Israel, har vi desværre måttet aflyse aktiviteter endnu engang. Det drejer sig om Yad va Lev for unge og discipelskoleholdet i efteråret 2025.

Udover dette må vi desværre også aflyse et planlagt kursus for børne-junior-medarbejdere i august.

Joffis minibibelskole (som skulle foregå i Grækenland) kunne ikke samle nok deltagere, så den er også aflyst. Joffi ser frem til at kunne invitere på Minibibelskole i Israel næste sommer - forhåbentlig.

Vi bryder os ikke om det

Det er trist at måtte aflyse så mange gode aktiviteter, men som situationen er, har vi ikke noget andet valg. Vi fastholder vores princip om, at vi følger Udenrigsministeriets rejsevejledning, når det gælder korttids-ophold (Discipelskolen, Yad va Lev og kurser).

Vi prøver at se fremad og håber, senior Yad va Lev i efteråret og et adventskursus kan gennemføres. Og så beder vi til, at situationen må ændre sig – for Israel og naboernes skyld først og fremmest - og dernæst for vores arbejdes skyld, så vi igen kan have fulde huse til vores aktiviteter i Israel.